Ungarbejder

Vi søger i øjeblikket ikke ungarbejdere, men vi ansætter fra tid til anden. Du er derfor meget velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, hvis du mener, du opfylder nedenstående kriterier.

Profil:

  • Du har afsluttet 9. klasse
  • Du er under 18 år gammel.
  • Du er indstillet på at arbejde aften/weekend og i ferieperioder.

Hvad forventer vi af dig som medarbejder?

  • Du er ansvarsbevidst, høflig og har lyst til at give vores kunder den bedste biografoplevelse. Du er god til at tænke selvstændigt og tage initiativ.
  • Arbejdet indeholder mange rengøringsopgaver, hvilket kræver at du er flittig og sætter en ære i at gøre dig arbejde grundigt.
  • Godt humør og altid smilende.
  • At du er fleksibel og god til at hjælpe til med ekstra vagter.
  • Du elsker selvfølgelig film.

Allervigtigst af alt, så forventer vi, at du har tid og lyst til at have et fritidsarbejde. Du kommer til at indgå i et team af ungarbejdere, hvor du har faste vagter hver uge. Biografen har travlt, når andre har fri og det er derfor vigtigt, at du er parat til at arbejde om aftenen, i weekenden og i ferieperioder og at du kan træde til i tilfælde af sygdom.

Arbejdstiderne er primært:

  • I hverdagene fra kl. 15.30
  • Weekender fra kl. 9.00

Herudover er skoleferier rigtig travle perioder for biografen og derfor skal du forvente flere vagter her. Det betyder derfor også at det er krav, at du er tilgængelig i de fleste skoleferier, så vores vagtplan kan hænge sammen, når vi har mest travlt.

Lyder det som noget for dig, så hører vi gerne fra dig.

Skriv din egen personlige ansøgning til job@kinorostorv.dk hvor du fortæller kort om dig selv og hvorfor du brænder for at arbejde hos os. Vedhæft gerne et foto.

Følgende oplysninger, skal fremgå af din ansøgning:

  • Navn
  • Fødselsdato
  • Adresse
  • Telefonnummer

Vi glæder os til at høre fra dig!