Det er ikke længere muligt at resevere billetter

Vi har valgt at fjerne muligheden for at reservere billetter grundet den nuværende COVID-19 situation og de restriktioner vi ligger under - dette gælder både telefonisk, online og ved fysisk fremmøde i biografen. At fjerne reservationer giver et væsentlig bedre flow i biografen med mindre kø og samtidig mindsker det også smitterisikoen over for vores kunder og vores personale.

Herunder kan du få svar på de spørgsmål du måtte have vedrørende køb af billetter. Har du yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 46351666 eller mail info@kinorostorv.dk


Få svar på dine spørgsmål her

Jeg er blevet forhindret i at benytte min købte billet, kan jeg få den refunderet?
Ja. Du skal blot kontakte vores billetkontor på telefon 46351666, før forestillingen starter. Hvis din billet er købt online, tilbagefører vi pengene til dit betalingskort. Har du købt samlet for en gruppe, er det også muligt at få refunderet enkelte billetter.

Jeg er medlem af Biografklub Danmark, kan min rabatkupon indløses online?
Ja. Når du har valgt pladser og indtastet dine personlige oplysninger, får du mulighed for at indtaste kuponnummer og på den måde opnå rabatten.
Er du så uheldig, at du er forhindret, hjælper vi selvfølgelig med at refundere din billet. Du skal blot kontakte vores billetkontor før forestillingens start på telefon 46351666. Kuponnummeret for Biografklub Danmark nulstilles og den kan bruges til en anden dag.

Jeg har et gavekort, kan det indløses online?
Ja. Langt de fleste gavekort og gavebilletter kan benyttes online, både gavekort købt i Kino og gavepakker købt i supermarkeder, boghandlere eller lignende. Når du kommer til betalingsvinduet klikker du på ’indløs gavekort’ og indtaster nummeret på dit gavekort. Nummeret finder du typisk under stregkoden eller QR koden på selve gavekortet.

Hvad gør jeg hvis mit gavekort ikke kan indløses online?
Langt de fleste gavekort kan indløses online, men der findes dog enkelte ældre typer af gavekort som ikke kan. I dette tilfælde kan du betale din billet og henvende dig i vores billetkontor før forestillingens start, med dit gavekort og få refunderet dine penge. Det er selvfølgelig også muligt at købe dine billetter i Kinos billetkontor med dit gavekort.

Skal jeg komme 30 minutter før forestillingen begynder, når jeg har købt billetter?
Nej. De valgte pladser er dine og vil ikke blive solgt til andre, så du kommer bare inden filmen starter.

Skal min E-billet ombyttes til fysiske billetter?
Nej. Vi har sendt dig en mail som er gyldig som billet. Vores kontrollør kan scanne den direkte på din mobiltelefon. Du kan også medbringe den på print.

Kan jeg købe billetter i Kino’s billetkontor?
Ja. Du kan købe fysiske billetter inden for vores åbningstider.

Jeg sidder i kørestol. Kan jeg vælge en kørestolsplads online?
Nej. Hvis du skal bruge en af vores kørestolspladser, skal du kontakte vores billetkontor på 46351666 – og de vil være dig behjælpelig.

Jeg har ledsagerkort. Kan jeg bruge det online?
Nej. Du kan ikke benytte dit ledsagerkort online. Du har mulighed for at betale din billet og henvende dig i vores billetkontor før forestillingens start, med dit ledsagerkort og få refunderet dine penge. Det er selvfølgelig også muligt at købe dine billetter i Kinos billetkontor og vise dit ledsagerkort her.

Jeg er medlem af Kino’s VIB børnefilmklub. Kan jeg få rabatten online?
Nej. Du har ikke mulighed for at få din VIB-rabat eller benytte din fødselsdagsbillet online. Du kan betale din billet og henvende dig i vores billetkontor før forestillingens start, med dit VIB-kort eller fødselsdagsbillet og få refunderet dine penge. Det er selvfølgelig også muligt at købe dine billetter i Kino’s billetkontor og gøre brug af din fødselsdagsbillet eller få din VIB-rabat her, du skal blot medbringe dit VIB medlemskort.

Hvad gør jeg, hvis jeg skal bruge mere end 10 billetter?
Du kan højst købe 10 billetter ad gangen online. Hvis du skal købe flere end 10 billetter, kan du gøre det over flere køb eller kontakte vores billetkontor på 46351666 og de vil være dig behjælpelig.

Kan jeg købe billetter til Kino’s børnefødselsdags tilbud online?
Nej. Hvis du skal benytte vores børnefødselsdags tilbud, skal du kontakte vores billetkontor på 46351666 og de vil være dig behjælpelig. Husk at i skal minimum være 10 børn for at benytte tilbuddet.

Kan jeg benytte min Telia Tirsdag kode online?
Nej. Hvis du har en Telia Tirsdag kode, kan den kun benyttes ved fysisk fremmøde i vores billetkontor.